Det er ikke et krav at bestille billet på forhånd, når du rejser med SAMSØLINJEN. Du kan godt møde op i havnen og købe billet, hvis der er plads på afgangen. Men vi anbefaler klart, at du booker din billet hjemmefra.
Hvorfor er det en god idé at bestille på forhånd?
Når du bestiller din billet i forvejen, er du sikker på at få plads på den ønskede afgang. Det er især vigtigt i perioder med mange rejsende, som weekender, helligdage og sommerferie, hvor afgange hurtigt kan blive fyldt op.
Booker du på forhånd, får du samtidig bedre overblik over din rejse og undgår ventetid i havnen.
Hvordan bestiller jeg billet?
Du kan nemt booke din billet online på vores hjemmeside her.